CoCraft
Case vest

Max drømte om at stå på scenen i eget design

Vest
Creative
MAX EMIL MADSEN
Crafter
LINN LÜDERS
Produkt
STRIKVEST
Materiale
GENANVENDT GARN
BAG DESIGNET

En nyfortolkning af
den klassiske politivest

Max har længe været fascineret af den klassiske politivest – et ikonisk stykke tøj, der igen og igen vender tilbage i modebilledet i nye fortolkninger.

Men han savnede en version, der kunne skille sig ud, både på sommerens festivaler og på scenen med sit band. Da han begyndte at undersøge mulighederne, opdagede han hurtigt, at vesten næsten altid laves i faste, strukturerede materialer. Han forestillede sig noget andet... noget blødere... noget mere levende – han ville have den i strik.

Han delte sin idé på CoCraft og blev matchet med en hækler, der genfortolkede vesten i et spil af blå, mørkeblå og røde tråde. Den færdige vest rammer præcis det udtryk, Max var på jagt efter: retro med et strejf af rock'n'roll – skabt til både festivalstøv og scenelys.

Fra første tanke
til færdigt design

STEP 1.
 MATCH MED CRAFTER

Da Max indsendte sin designidé gennem CoCraft, blev han matchet med to forskellige crafters. Han valgte at gå videre med Linn Lüders, som arbejder med klassiske hæklede teknikker og eksperimenterende farvebrug.

Hendes tilgang er undersøgende, hvor struktur og tekstur smelter sammen og giver velkendte former nye visuelle udtryk.

STEP 2.
 UDFOLDELSE AF IDE

Udgangspunktet for politivesten blev et blødere og mere levende materiale. Særligt vestens ikoniske sidelukning blev et referencepunkt i arbejdet, mens resten blev åbnet op til fri fortolkning.

Den blå farve trækker tråde til vestens traditionelle udtryk, mens den røde tråd bryder fladen og tilfører et legende modspil.

STEP 3.
 FRA IDÈ TIL FORM

Vesten vokser frem i Linn Lüders’ hænder, hvor den hækles op uden faste rammer.

Klassiske referencer fra politivesten fungerer som pejlemærker undervejs, men udtrykket formes direkte i processen, hvor materialet sætter retningen.

Til sidst står designet klar – fra en løs idé til et design, der bærer Max’ ånd.

Næste case

Sophia kunne ikke finde den perfekte sommerkjole. Så hun skabte den selv

Læs casen
Garn
Realisér din drøm

Drømmer du om et
særligt design?

Vi finder de rette samarbejdspartnere til netop
dit projekt – fra første skitse til færdigt værk.